Bad days, why did this happen to me?

Har tænkt rigtigt meget over det indlæg, som jeg er igang med at lave til jer. Men min blog er det sted hvor jeg skriver alt på, så det her får i også lige med. I sidste uge tror det var Onsdag, havde jeg den værste dag længe, det er en af de dage hvor jeg bare ikke kan overkomme en skid og bare synes alting er lort. Men nu skal i hører hvordan det hele startede. Jeg var desværre kommet op og diskutere med min bedsteveninde dagen før, og det har så været gået ind og påvirket mig ret så grusomt. For nogle gange kunne hun ikke rigtigt skrive ordenligt til mig når vi diskuteret, og mit hoved var allerede fyldt op med en masse tanker, som jeg ikke rigtig havde fået ud, så jeg blev selvføgelig sur på hende, over noget. Så kørte den ellers bare derfra, og det værste var at hun ignoreret mig, uden nogen grund. Ville bare have det til at fungere igen, men desværre kunne jeg ikke rigtigt få det hele godt. Det skal der være 2 til og jeg kæmpede alene, og imens havde jeg min egen kamp af kæmpe med. Næste dag stod jeg så op og tog i skole, og igen diskuteret jeg med hende, og vi stoppede ikke. Jeg har aldrig i mit liv set mig selv gå igennem sådan et følelasensladene suitersion som denne.  Jeg prøvede at holde tårene inde, men til sidst brød jeg i gråd og kunne ikke stoppe igen, hele mit hoved var bombet med tanker, tanker som ikke skulle være der, tanker som jeg bare ville have væk, men de blev ved med at være der, f.x ”Mister jeg nu min bedsteveninde?” ”Hvad skal der ske med os?” ”Hvorfor skriver hun ikke ordenligt til mig?” ja, alt sådan nogen ting. Jeg ved ikke hvad der skete for mig, men kunne åbenbart ikke klare det lige den dag, det var som om hele min verden blev flået væk fra mig på under en time, jeg kan faktisk ikke forklare hvordan jeg havde det, hvordan jeg havde det i min krop, jeg var tom, tom for ord. Tom for alt. Jeg troede virkelig at jeg kunne stole på min bedsteveninde, at hun gad være der igennem mine hårde tider, når jeg virkelig havde brug for hende, til at støtte mig. Men desværre gik det den anden vej, hun droppede vores venskab, så kunne jeg ellers side med den BEDSTE følelse i kroppen, eller var det den værste. Hm. Jeg ved bare nu at hun ikke var ægte, ihvertfald ikke overfor mig. Jeg skulle have været til fødselsdag ved hende, så sad med hendes gave, og den gad hun ikke engang tage i mod, men sådan er der vil nogen der er, overfor andre. Men det var nok bedst at vi gik hvert til sit, selvom det var på en rigtigt trist måde, da hun ikke kunne svare mig ordenligt, og var rigtigt træls overfor mig. Men jeg troede virkelig alt det skulle falde sammen for mig, fordi jeg mistet hende, men er allerede på vej op igen. Jeg skal nok klare det, også uden hende. Mange af jer vil nok tænke at en blog ikke er det bedste sted at dele det på, men min blog er også som en dagbog for mig, og derfor skriver jeg det. Det ikke for at være ond overfor hende, for hun kunne måske bare ikke holde til at stå og støtte mig, når hun selv havde problemer. Men jeg har ALTID smidt mine problemer til side for at jeg kunne hjælpe hende, og finde hendes smil igen, denne gang, kunne hun nok bare ikke klare det.

Men nu ved jeg at ”bad days” altid kan blive gode igen, jeg havde en hel del der støttede mig igennem dagen, for jeg tog ikke hjem fra skole, jeg blev det og kæmpede, selvom jeg brød sammen, og jeg sad med tåre i øjnene i hver evig eneste time. Jeg er glad for der findes nogle som dem, dem der altid vil støtte en, sætte sig ned og tage en snak, jeg er så glad for jeg har jer! Men jer der læser dette, husk på hvis i har en ”bad” dag, så skal den nok blive god igen, måske ikke lige på samme dag, men måske dagen efter. Bare husk at støtte er det vigtigste i sådan en suitersion, som jeg var i. Har i nogensinde haft en rigtigt dårlig dag, hvor i bare kæmpede med at holde humøret højt?