Angsten for at miste

Der er nok mange der ser dette indlæg meget underligt og noget der ikke vedrøre en blog, men ville lige dele det med jer læsere og håber ikke jeg mister jer på det. Jeg skriver kun det her indlæg, fordi jeg har lyst og det er noget der går mig meget på. Jeg har siden børnehaven ikke haft alt for mange veninder eller venner, jeg har altid holdt mig lidt i baggrunden af det hele, og holdt mig utrolig meget tilbage. Kan egentligt ikke forstå hvorfor? men nu hvor jeg er blevet ældre ved jeg det. Min selvtillid er så maximal at jeg næsten ikke har noget. Jeg synes der er så mange ting ved mig selv der er grimt og jeg er ihvertfald ikke den pæneste, og det har jeg været oppe at vende hvergang. Men hvorfor skulle ens veninder dog gå efter udseendet eller hvordan man ser ud? Ja..

Jeg tror virkelig jeg har en angst for at miste folk, for det ender sgu altid med at jeg mister folk, fordi jeg er så bange for at miste dem, miste dem til en anden måske? Jeg har det også sådan med drenge, hvis jeg har en kæreste, kan jeg virkelig tænke mange tanker, er jeg god nok? er jeg ikke for grim til ham? eller hvofor har han dog valgt mig? Jeg kan ikke altid forstå mig selv og hvorfor jeg har den angst for at miste folk, men tror simpelthen det kommer af, min barndom fordi jeg har mistet mange af dem der stod mig nært. I skolen havde jeg 2 – 4 ÆGTE veninder, ellers snakkede jeg ikke rigtigt med andre, og jeg følte mig meget lille og anderledes. Det er nok også fordi jeg er blevet mobbet igennem mange år i skoletiden, som har sat sit præg på mig også, det aldrig sjovt.

Kan give et eksempel til jer, jeg havde en bedste veninde, som jeg skrev med hver evig eneste dag(hun bor i Herning) og vi havde et virkelig godt venskab og vi kunne fortælle hinanden alt, pludselig blev jeg bare bange for om hun ville forlade mig, og når man tænker sådan og så med det samme skriver det til hende, og man skriver det flere gange, ja så sker det til sidst. Jeg mistet hende, også på grund af en anden grund, men det er et side spor. Hvorfor er det ens angst for at miste skal gå så langt? jeg vil virkelig ønske at jeg kunne stole på mine veninder eller kæreste når de fortæller mig at jeg aldrig vil miste dem. Men ”aldrig” det siger alle jo, og alligevel mister man dem af en eller anden træls grund. Men kan virkelig sidde og blive så pisse irriteret på mig selv, for det er slet ikke min mening at jeg kan være så mistroisk overfor mine veninder og det. Men når man skriver det tror nogen det bare er for at få opmærksomhed eller noget andet, men nej. Men tænker også på hvordan nogen gider følge med i min blog? og at de gider læse alt det jeg skriver om. Der er mange grunde.

Men det jeg egentligt vil frem til er, at jeg har angst for at miste så meget. Jeg har været meget igennem, og mistet utrolig mange da jeg fik mit hjemmerøveri – der turde jeg ikke rigtig noget, jeg var bange for at gå ud og være social, jeg var også bange for om der ville ske et eller andet. Når mine veninder skrev til mig, og ville hjælpe, så hjalp de mig også – men til sidst, kunne de ikke klare mig mere, og det gjorde jo sindsig ondt, for det var nogen tætte veninder, der lige pludselig ikke var der mere. Men måske er det bare mig? ” jeg har altid været bange for at miste mennesker, jeg elsker. Jeg spekulerer nogle gange på, om der er nogen som er bange for at miste mig.‘ Et lille citat. Er i også bange for at miste nogen i holder af?