10
-
Siden ·
-
Det lyder ikke særlig rart! Men håber din uge hjemme alene bliver god alligevel:-)
Og mange tak for kommentar på min blog!Siden · -
Du skal bare vide, at dine læsere er her for dig <3
Siden · -
Hader virkelig også selv at være helt alene hjemme! – Det er så forfærdeligt! Sætter altid noget musik på, så jeg ikke kan høre lydene 🙂
Siden · -
Puha, det lyder virkelig ikke rart! 🙁 Jeg kan godt forstå, at du er blevet rigtig skræmt efter den oplevelse. Vil råde dig til at se din yndlingsserie eller læse en god bog lige inden du skal sove – så du kan tænke på noget andet. Håber du får en god uge alligevel 🙂
Siden · -
Hej.
jeg er i gang med en spørgeunde på min blog, så hvis det lyster, kig endelig forbi og kom med et godt spørgsmål.http://annesophie.bloggersdelight.dk
knus anne sophieSiden · -
Kære Kathrine,
For fire år siden var jeg også udsat for indbrud, da jeg var alene hjemme om natten. Jeg har aldrig i mit liv været så skræmt før – men jeg har heller aldrig tænkt så hurtigt før i mit liv. Jeg skreg ned fra mit værelse, at jeg havde ringet til politiet – og de flygtede.
Politiet kom med hunde osv. og de havde både smadret vinduer ind til stuen og rodet rundt i vores have – dog ikke noget at stjæle noget.
Et helt år efter havde jeg søvn besvær. Jeg hørte konstant lyde i haven, jeg følte folk snakkede nede i haven på et andet sprog, jeg følte mig overvåget omkring huset – og jeg var så bange for lyden af ting der smadrede, specielt glas.
Jeg gik i panik, når der var mørkt – men synes det var pinligt at fortælle folk. Vi fik alarm og det hele i huset, men jeg var stadig bange. Jeg stod op om natten for at tænde lyset, så eventuelle tyve kunne se, at der faktisk var nogle hjemme.
….jeg fandt en løsning. Jeg stoppede helt med at se uhyggelige film eller høre trist musik, som kunne have en negativ virkning på mig om aftenen. Jeg lagde min mobil ved siden af min hovedpude (gør jeg stadig), jeg sørgede altid for at lyset var tændt på mit badeværelse og at døren til min værelse stod åben!
Det har taget mig år at bearbejde. Nu har jeg ikke problemer med mørke eller underlige lyde. Nogle gange… kan jeg stadig blive nervøs, men jeg ved, hvad der virker. Det lyder skørt… men jeg plejer at stå op at min seng og tage et glas vand på toilettet, lade lyset stå tændt og kigge ind til mine forældre (også selvom jeg er 18 år). Så bliver jeg rolig igen – og går tilbage i sengen!
Håber, at du kunne bruge min historie som en hjælp?
Knus Isa
Siden ·
Jeg forstår dig godt! Det kan være rigtig svært bagefter, min mor har været udsat for lignende .. (:
http://contemporarywardrobe.blogspot.dk