Juleaften | 2015

2015 – et tilbageblik på et formidabelt år

2015 rækker mod enden, og jeg tager jer med ind i et tilbage blik på både gode og dårlige stunder af mit år. Men det har været et helt formidabelt år, med massere af nye udfordringer, bekendtskaber, dumheder og længsler. I vil få et tilbageblik på det år, som har været det bedste for mig længe. Der er sket dårlige ting, men det har fået mig til at blive den jeg er i dag, anderledes, ændret og.. mig! Jeg håber i vil nyde det meget personlige, måske lidt langtrækkende indlæg med massere af billeder, minder, længsler og ikke mindst mine værste stunder, jeg aldrig vil byde mig selv igen. Det er også  året jeg fløj fra redden, og flyttede langt væk fra mine trykke omgivelser og skulle starte et helt nyt eventyr.
PicMonkey Collage2015JEG FLYTTEDE TIL HJØRRING
Det er skræmmende at tænke på, at bare for et år siden der ville jeg ikke kunne flytte for mig selv, fordi jeg ville være bange for at der skulle komme nogen og stjæle alle mine ting, fordi min angst stadigvæk var så høj og dominere i mod mig. Men fik hurtigt ændret det, og havde også stået på venteliste alligevel. Jeg boede på et skolehjem i Hjørring allerede, men det er SLET ikke det samme som at flytte for sig selv. Alt sladderen folk satte igang, skuffelser, skæld uden fordi man kom pisse stiv hjem på en høj hellig mandag og ikke kunne styre sine frustationer, hahaha. Heldigvis blev jeg midt i året tilbudt en lille lejlighed lidt uden for Hjørring by, og der blev hurtigt sagt JA!!! Gik i flere dage med ondt i maven, for man skulle simpelthen vente på de andre som skulle sige ja eller nej til lejligheden – pisse irriterende. D. 1. Maj 2015 flyttede jeg ind i min 20 Kvm lejlighed, og har aldrig været lykkeligere for mit valg. Jeg elsker det!
PicMonkey Collagejhg PicMonkey Collage2015f PicMonkey Collagefd.jpggNYE VENSKABER OG FANTASTISKE NABOER!
Jeg har fået de dejligste og fantastiske veninder nogensinde og nogen dejlige venner. Det har været et år, hvor jeg har mødt så mange dejlige personligheder, har også fået gamle venskaber tilbage i kræsen igen, og der er intet bedre end ægte kærlighed, som jeg har til mine tøser. Ligemeget om jeg er uvenner med dem, eller ikke – så har de alle en ubeskrivelig stor plads i mit hjerte.
Har også fået de bedste naboer man kan ønske sig, i hvert fald nogen af dem, og der skal Line ikke snydes, hun har taget i mod mig med åbne arme, og bud mig ind i hendes hjem fra dag 1. af! Er så glad for det er herude jeg bor og ikke andre steder i Hjørring, så havde jeg aldrig lært dem at kende. Mit år har været det bedste hvad angår jeres venskaber – tak fordi i er til!

PicMonkey CollagehyDUMHEDER OG MIT FØRSTE 12-TAL
Man kommer vel aldrig hel skinnet ud af et år? det gør jeg i hvert fald ikke, og jeg må nok sige at det er årets mest læste indlæg. Jeg måtte tilbringe en nat i politiets varetægt på grund af alkohol og sure miner – jeg kunne åbenbart ikke styre mig selv, så jeg blev pænt sat bag i en politi bil og kørt direkte til Frederikshavn med 2 alt for flabet og ustyrlig betjente. Natten var godt nok lang og jeg røg allerede ind kl 5, og ud igen kl 7, det er nok det værste jeg nogensinde kommer til at prøve, og det sker IKKE igen. Jeg blev så hentet dagen efter af en alt for flabet far, som grinte af min smadret mobil, og at jeg skulle sove derinde – han tilbød mig dog en bajer dagen efter, haha. Min mor var mere urolig derhjemme og sov ikke en hel nat, ligesom resten af min familie. Undskyld!
Scorede mit første 12-tal i en stil som jeg havde brugt 35 min på max, så der var ikke gjort meget ud af den, men et 12-tal blev scoret og jeg er meget tilfreds, håber jeg kan det til eksaminerne også!
Støttede også knæk cancer med en masse penge, da de fortjener det for at komme videre mere deres undersøgelser, som vi kan rask gøre vores medmennesker!
PicMonkey CollageyuyuFÅET NYT FAMILIE MEDLEM
Har altid vokset op med enten en kat eller en hund – faktisk begge dele. Så derfor har jeg været på udkig efter en lille ny, som skulle bo hjemme hos mig. Det blev denne charmetrold, ved navn Tino. Han har allerede smadret 2 kähler vaser, lysestager og meget mere.. Så i kan vel godt regne ud hvor hadet den lille trold også har været. Han har også fundet ud af at komme ind i mine skabe, og vælte ALT kattemaden ud, som jeg kunne starte en rengøring kl 7 om morgen efter en vellykket, men stiv bytur – i kan vel godt forstå jeg elsker ham?! nej vel? hahha. Han er verdens dejligste puttebamse, selvom han er en ballademager altid.
PicMonkey CollagekkKÆRLIGHEDEN
Jeg mistede en jeg elskede rigtig højt sidste sommer, og det har gjort mig bange for at starte nye forhold op, og blive såret igen. Det gør ondt at miste noget man holder så meget af, og elsker højere end sig selv. Jeg har holdt mig lidt tilbage i år og bare været mig selv, nydt min lejlighed og været mor for Tino. Jeg har prøvet at bygge en masse forhold op, og har set fyre – det har bare ikke været året jeg skulle finde mig en kæreste, at være lykkelig med. Har været glad for 1 fyr, men det gik desværre ikke. Kærligheden i år har været hård mod mig, og den har ikke været at finde endnu, selvom jeg bruger mine weekender og hverdage på diverse diskoteker og værthuse, der vælter man sig ligesom i fyre, men han er ikke dukket op endnu, mon jeg er heldig i 2016, det være jeg finder min kærlighed der, og en som vil elske mig ligeså højt, og ikke være mig utro, som mange af de andre har været. Jeg har dog stadig væltet mig i søde fyre, og bevaret min ungdom, haha
PicMonkey CollageopKROP OG SUNDHED 
I starten af året meldte jeg mig ind i fitness Dk og trænede for det meste hverdag, og alt efter skoletid, det har givet mig en lidt fastere røv, en nogenlunde mave(til jeg begyndte at spise alt for meget usundt). Jeg har været rigtig glad for at røre min krop flere gange om ugen, og når man kunne se der skete fremskridt, så var man endnu gladere. Har dog lige meldt mig ud, for at træne med en veninde oppe i Centrum fitness, hun er lidt af en fitness pige, og har den bedste krop, så hun er blevet ansat til at være min rådgiver i kost og motion, haha. Men det er noget jeg ikke har fortrudt, at have brugt så mange penge på. Det har gjort en masse godt for mig, og mit helbred.

ANDET GODT FRA ÅRET
2015 har også været et år som er gået med at lærer at bruge sine penge fornuftigt, for der er ikke mange penge tilbage hvis man både skal betale regninger, mad og fritidsintreasser, så der er blevet grædt en del, fordi jeg ikke havde råd til at gøre lige hvad det passede mig. Det har os sat min konto i minus et par gange, og det er noget jeg ikke er helt fan af, haha. Regningerne har jeg lært nogenlunde nu, selvom det aldrig er sjovt at betale en stor regning som lyder på 900 bobs..
Det har også været et år hvor hver evig eneste weekend, og mange uge dage er blevet brugt på den lokale værthus her i Hjørring. Vi kalder det BB, hvor vi har samlet en masse, min fødselsdag blev også fejret derinde, og kan ikke huske noget derfra, andet end shots, mokaier og lidt flere shots. Jeg har været fuld rigtig meget, og skabt mig tosset med gode veninder, og drinks i hånden. Men turene hjem er altid gået godt selvom jeg har sat mig op på cyklen i mine branderter – er jeg altid kommet helskinnet hjem, uden nogen skrammer eller blå mærker. Dog har jeg cyklet ind i en lygtepæl på vej til byen, men styrtede dog ikke, havde godt nok mere travlt med at glo i min mobilos, det sker ikke igen, når jeg er fuld.

Alt i alt har mit år været helt fantastisk, og budt mig på fantastiske minder og stunder med dejligt selskab, og er kommet tættere på min familie, som jeg har set en masse i år, og det har gjort mig lykkeligt. Jeg elsker mit liv lige nu, og 2015 har gjort rigtig meget godt for mig, og mine omgivelser. Håber 2016 bliver ligesådan, bare bedre og at der gemmer sig et job til mig, og nye gode udfordringer. Jeg glæder mig til at springe ind i året, men har dog ikke fundet et nytårs sted endnu, haha. Det er mig altid en gåde. Pas nu godt på jer selv og tak fordi i følgere mig, uden jer kunne bloggen ikke opstå og være her. Jeg takker af hele mit hjerte! Hvad er det vigtigste, I lærte i 2015?

2

  • sikke en dejlig og hyggelig indlæg..fedt at du stadig blogger kan huske at jeg læste din blog for flere år siden da jeg blogget. Du er mega sej..keep up the good Work..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super hyggeligt indlæg, godt nytår 🙂

    Liiivelife.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleaften | 2015