Styr dit temperament!

Dette er et længe ventede indlæg, da jeg har skrevet på det i nogen dage. Det er både noget jeg er stolt af, men også noget jeg engang imellem godt kunne være foruden, da det kan skabe mange problemer for mig, og det er aldrig fedt. Det handler om at man skal styre sig selv og sine frustationer, men det er ikke altid lige let at tælle til 10, for det kan altså også gøre tingene bare LIDT værre, i hvert fald for mig. Det jeg vil skrive om i dag er mit temperament som jeg til tider og næsten hele tiden har utrolig svært ved at styre, og det går tit ud over mig selv, fordi jeg ikke vil skade andre. Ikke fordi jeg kunne finde på det.

Jeg har altid haft vanskeligheder med mit temperament lige siden jeg var helt lille, og det har jeg taget med mig i livet, selvom det måske godt kunne være falmet lidt med tiden, men på punkter er det ligeså stærkt som dengang, men kæmper med det hver dag, og prøver virkelig at få styr på det. Men som skrevet kan det være rigtig besværgeligt at styre, og især hvis der er nogen som får en helt op at ringe, så har man svært ved at tænke i visse situationer, kan fortælle jer om mange af mine udbrud, men det er så svært at beskrive for jer. Men dem som læser med, som kender til disse problemer ved også hvor svært det er, at styre.Kan huske en situation hvor jeg havde meget besvær med at tænke helt klart, og det er sikkert en overralske for alle, at sådan en som mig pludselig kan havne sådan et sted. Hvis jeg husker tilbage til sidste år på denne tid, der var jeg på Bjesken med nogen veninder og venner for at nyde 10 kroners bar, men i stedet for købte jeg en masse mokai og et par drinks. Når jeg er i godt humør drikker jeg tit hurtigere end med nedtur på, så det skulle selvfølgelig bare tyllers ned, og så var altid ligesom godt igang, kommer så til at tabe min telefon og skærmen flækker hen over mit SELFIE kamera, og det var jo forhelvede et helvede for mig, for hvordan skulle jeg nu tage mine billeder?! doh.. Ved ikke hvad det gjorde ved mig, men blev vildt ked af det, og var næsten helt utrøstelig, måske var det fordi jeg viste skærmen kostede 1200 eller over for at få lavet. Jeg kommer så ind på bjesken igen, og havde været væk i max 20 minutter, og alle sad der stadig, men alt jeg havde købt og brugt penge på, havde de siddet og drukket, uden at spørge mig om lov?! Hvem dælen gør sådan noget.. Så ved ikke hvad der sker for mig, mit temperament bliver så på sit max, og ingen kan få mig til at falde til ro, overhovedet. Jeg stiller mig over til en vindue og snakker med en kammerart som faktisk får snakket mig nogenlunde til ro, men pludselig står der 10 mennesker omkring mig, både nogen jeg kender og andre jeg ikke kender, som snakker i munden på hinanden. Jeg kommer til at skubbe til en person jeg så ikke kender, fordi jeg overhovedet ikke kan komme til mig selv, og havde sagt de skulle gå væk, det gjorde de bare ikke. Det var så frustreret for mig, og kunne slet ikke finde mig selv i denne situation og det irritere mig, for hvis jeg bare havde fået lov til at stå stille og rolig med min kammerart, så var det ikke nået så langt ud som det gjorde. En fremmed mand kommer så og tager hårdt fat i min arm og holder mig stramt, og råber mig så ind i hovedet ”HVIS DU IKKE KAN OPFØRER DIG ORDENLIGT, SÅ RINGER JEG TIL POLITIET”. Wtf? det da ikke min skyld at folk ikke kan lade mig være, og det kunne jeg desværre ikke have i mig selv. Politiet kom, og med på stationen skulle jeg, på grund af en fremmed mand der ikke viste hoved eller hale i hvad fanden der skete for mig. Så på hans bekostning skulle jeg sove ud på stationen og give 3000 kr i bøde. Så jeg takker ham da af hele mit hjerte, not. Men det var ikke en sjov oplevelse for mig, og det er det sku ikke for nogen som helst. Ham der gjorde det er jeg evig sur på, og har mødt ham en gang i byen, hvor han bare stod og grinede af det, men jeg lader ham sgu bare morer sig over mine bekostninger, hvis han ikke har andet morsomt i sit liv end mig, hihi.

Men som sagt er det så svært at styre når man først står i det, og er oppe i det helt røde felt, så skal der virkelig snakkes for ens syge moster, hvis man skal få mig ned igen. Men folk siger tit at man skal styre sig, men det er nemmere sagt end gjort, og jeg kan fortælle alle, at jeg kæmper med det hver evig eneste dag, og lige siden jeg røg ind og sov på stationen, så har jeg da selvfølgelig tænkt mere over det, og har hellere ikke haft nogen store ture siden, fordi jeg virkelig har prøvet på at styre det. Jeg håber at med tiden, det kan blive lettere, og det er det bestemt også allerede. Kender jeg nogen som har samme problem?