Jeg har fået en kæreste

Hvis i har fulgt med på min Instagram @trinskii så ved i også godt at jeg har fløjet på en lyserød sky, eller hvad man skal kalde det i et par måneder, eller mere. Han beskrives som P på min Instagram og engang imellem også Patrick. Det ikke fordi der ligger mange billeder af os derinde, men det skal nok komme med tiden, måske. Hvis i spørger mig er det en rigtig sjov historie omkring hvordan Patrick og mig mødte hinanden første gang, eller det er nok der de fleste møder deres kærester nu til dags, men for vores vedkommende, var det på det lokale værthus i Hjørring, og selvfølgelig var jeg høne fuld sammen med en veninde, pinligt men sandt. I min brandert går jeg selvfølgelig bare derhen efter noget tilløb, for det er altså ikke bare lige noget, jeg gør selvom jeg er fuld, tværtimod. Heldigvis blev vi da ikke afvist, selvom vi lugtede langt væk af alkohol og var vissen nok, burde egentligt været gået hjem i seng, men nej – vi skulle VIDERE. Det er ikke hele historien, men meget af den.
Men det har virkelig ikke været en dans på røde og smukke roser i P og mit forhold, der har været mange problemer, bremsninger og skænderier. Hvis jeg fortæller at vi mødtes sidste år inden sommerferien, så er der altså gået masser af tid for os. Men det er nok mere fordi jeg ikke vidste om jeg var klar til at gå ind i et forhold da vi begyndte at være lidt sammen, var også meget usikker på mig selv og om det egentligt var det jeg gerne ville. Derfor gik der et langt stykke tid hvor vi bare sås, og jeg sov tit oppe hos ham, og der var også mange gange at P sov her. Vi sås som venner, og der var også måneder vi slet ikke havde kontakt til hinanden, men hvis jeg skal være ærlig, kunne jeg ikke undvære ham. Så vi begyndte at ses igen, tage i byen sammen og der var faktisk uger hvor han ikke sov hjemme hos sig selv, men ved mig. Hvis jeg skulle sige det korrekt, så var vi faktisk ved at blive rigtige glade for hinanden, eller rettere sagt jeg begyndte at finde mine følelser for ham frem, og blev gladere og gladere for det vi havde sammen, selvom jeg ikke viste ham det – men det endte også helt ude i hampen, så vi IGEN måtte gå hver til sit og finde os selv i alt dette kaos.

Men nu var det altså blevet min tur til at kæmpe for P, for hvis jeg skal være ærlig var det hele slut imellem os, men jeg viste med mig selv, at hvis jeg ikke kæmpede en kamp både med tåre, knuste hjerter og fik styr på mine følelser ville jeg i hvert fald ikke kunne få ham tilbage. Men efter en lang, og svær kamp efter næsten et års tid, fandt vi endelig sammen og Patrick spurgte om vi skulle være kærester, og det var et rungende JA, fra min side af og vil jeg aldrig nogensinde fortryde. Kunne ikke være gladere end sammen med ham, og selvom vi har nedture i vores forhold, finder vi altid ud af det sammen, og det er det som betyder noget – at vi ikke bare smider alt det værdifulde væk, men tænker over tingene og på hinanden. Jeg må virkelig erkende, at dette er første gang jeg er SÅ forelsket og har aldrig nogensinde i mit liv kæmpede så meget for en fyr, som jeg gjorde med P. Vi har forresten halvårs dag D. 14 November og det er vildt at tænke på efter vores kampe med hinanden, med andre og med at finde de rigtige følelser. Jeg er en glad pige og er glad fordi jeg har fået den fyr jeg ikke vil kunne leve uden i min hver dag. Han gør mig lykkelig!