Mit år | Året som er gået.

My story

Jeg ved ikke om i alle sammen har hørt om min historie, om det der er sket med mig for nogle år siden. I har nok læst lidt om det i et tidligere indlæg. Men tror jeg vil fortælle den. For kan faktisk ikke huske om den er fortalt, eller hvad den er. Så nu kommer den.

For nogle år tilbage i en weekend, var mig, min mor, og to andre på hjallerup marked. Men mig og Mathias måtte så ikke blive der om lørdagen, så vi skulle hjem, jeg skulle have sovet med en veninde den nat, men desværre kunne hun ikke, så jeg ville selv prøve at være alene hjemme, for det vidste jeg at det ku’ jeg egentligt godt. Det blev aften og jeg havde været på Mcd og hyggede mig, og jeg ved ikke hvad. Da jeg kom hjem, tændte jeg alle lysene, låste døren. Jeg havde sat noget musik på, jeg vidste der ikke ville stoppe før jeg vågnede om morgen, og min Computer stod åben. Og fjernsynet var tændt, men havde så slukket af sig selv, da der er selv timer på.  Jeg ved ikke hvornår jeg lå mig til at sove men så sent var den ikke, jeg lå ikke under min dyne, jeg lå med hovedet på min dyne, og med fødderne oppe på min readitoer.
Jeg vågnede så ved jeg hørte at en rørte ved min chips pose, det var jeg helt sikker på, da jeg vente hovedet over mod mit tv, så jeg en mand, som rakte hænderne ind mod min computer, og skulle til at hive mit strøm stik ud, og løbe med den. Men jeg satte mig op med et, og begyndte at skrige og kaldte på min mor, selvom hun ikke var hjemme, jeg tog hænderne op foran mit ansigt, for ville ikke se mere. Inden han løb ud af min dør, gjorde han et tegn til mig, som om jeg ikke skulle græde eller skrige. to minutter efter han var løbet, gik jeg ud til vores ydre dør, og tog fast i den.. den var låst. Jeg troede jeg drømte, men låste så døren op, og gik ud for at kigge efter ham. Kunne intet se, så gik ind for at ringe til Preben, jeg fik så fat i politiet, da han åbenbart havde tabt sin telefon, men var i chok, så jeg græd jo bare videre og fortalte dem desværre ingenting. de lå’ på. Lidt efter ringede jeg til min mor, og sagde at der havde været en mand inde i vores hus, men at jeg ikke vidste om det var en drøm eller om det var rigtigt, og jeg fortalte alt det der var sket og sådan. Prebens mor kom så og hentet mig, og jeg kom med derhjem, men jeg fik ikke sovet mange timer, for hvergang jeg lukkede mine øjne, kunne jeg se ham for mig, det var ret skræmmende.
Næste dag, tog vi så op på hjallerup marked, og jeg gik lidt rundt og sådan, men så tog vi hjem, og da vi kom hjem kunne vi se at han havde været ved at prøve at komme ind ved ALLE vores døre og vinduer, så vi gik ind og ringede til politiet. Vi gik så ind i sove værelset og kiggede, og der kunne man se han var kommet ind den vej fra. Han havde åbnet vinduet og fået armen ind, og så over til døren der var der.
Politiet tog bare nogle dna eller hvad man kalder det, og vi fortalte hvad der var blevet taget. og sådan. Men jeg kunne ikke stå op og tage i skole, i en hel uge, jeg var i chok, havde det dårligt, kunne ikke sove om natten. Mit liv var ødelagt der? det troede jeg ihvertfald. jeg tror jeg sov inde i stuen i jeg ved ikke hvor mange uger, men kunne overhovedet ikke sove, og når jeg endelig var faldt i søvn vågnede jeg med et sæt, for at kigge rundt. Men jeg fik så en kontakt person jeg snakkede med, og så kom jeg i noget hypnose. Det blev lidt bedre og jeg lavede nogle mål jeg skulle klare til næste gang hun kom. Jeg havde et mål med jeg skulle ind og sove på mit eget værelse igen. Men det var ikke uden hjælp, jeg fik desværre sove piller hverdag, nogle dage prøvede vi uden, men kunne ikke falde i søvn. Jeg fik det så bedre og bedre, men faldt meget tilbage i skolen, lavede ikke mine ting og havde det egentligt rigtigt dårligt. Men så flyttet mig og min mor i en lille lejlighed, og det blev faktisk meget bedre. Jeg kom så på efterskole i niende klasse det vil sige sidste år, og det hjalp mig også meget, synes jeg selv. Men gik der desværre kun i et halvt år.
Nu er mine tanker så at jeg skal prøve og hypnoses igen, for at se om jeg måske kunne være alene hjemme om natten igen, og for ikke at være så bange. Mit største ønske er ihvertfald at komme længere end det jeg er nu. Men det er svært for mig, og der skal virkelig kæmpes.
Hvad synes i om min oplevelse? har i nogle dårlige minder? 

Ingen kommentarer til My story

  • Sådan! Fedt at du deler din historie! 😉

    http://jannijanainakristensen.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit hvor skræmmende :-O
    Ærgerligt at det har påvirket dig så meget i fremtiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kathrine johansen

      Det har påvirket mig rigtigt meget, og det så irriterende, og ja det var rigtig skræmmende, der er så også nogle ting som jeg har glemt i indlægget, f.x at da jeg ringede til min mor så kunne hun overhovedet ikke hører mig fordi jeg skreg og sådan.. men det kan folk vel gætte sig til, hæhæ :-). Men tak for kommentaren!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogen mennesker tænker ikke over hvad de udsætter folk før. Hans mål i løbet af aftenen har bare været at skaffe sig nogen ting, sælge dem også have penge til stoffer eller penge til sin pusher. Det er sådan at du skal tænke det. Desværre var du så bare lige på hans vej! Men jeg håber at hypnosen vil hjælpe!

    Hvordan kan være at du kun gik på efterskolen et halvt år??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kathrine johansen

      Ja, det har du nok ret i, og det har jeg da også fået afvide flere gange, men der også mange der ikke forstår der, da de ikke selv har været udsat for det jeg har været ude for.

      – Det kunne du læse i et tidligere indlæg, men det var fordi jeg boede med en pige på værelset som jeg ikke kunne med, og så kaldte hun mig ting og vi ville begge bestemme og sådan.
      så vi kom nærmest op at slås og sådan, så pakkede mine ting og tog hjem derfra! desværre. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Værreste mareridt. :-/ du var heldig at han ikke var ude efter andet end tingene. Op på hesten igen, du har været meget modig. Stærkt af dig. Jeg ville aldrig turde røre mig ud af sengen. Tænkte bare: wow hvordan kunne du få dig ud til hoveddøren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kathrine johansen

      Jeg blev jo nødtil det, hvis jeg skulle se efter om han stadig var i huset, eller hvad han var Bella :(.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Har du ret i. Der man kan kalde dig modig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] hjalp meget. Men det kan i læse i et tidligere indlæg hvis i har lyst til det, kan det læses her. Jeg bor ikke i det samme hus mere. Jeg er kommet en smule videre, men desværre bare ikke nok, for […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit år | Året som er gået.