MELLISA | ØKOLOGISK HUDPLEJE

update på lægebesøget | psykolog

Mange følger mig på Instagram hvor jeg deler ud af det gode men også det onde i mit liv, lige fortiden er der meget snak om lægebesøg, mulig depression, stress og en masse sygdom som er helt uforklarligt, eller det er det måske ikke, for har været igennem meget i min barndom som jeg måske ikke har lyst til at dele så meget ud af, fordi det virkelig er hårdt og det vil måske ikke være så sjovt for jer at læse med på, håber i synes det er ok, kommer lidt ind på noget af det, men bestemt ikke det hele. Men hvis i har lyst til at høre om mit lægebesøg, og alt det andet, så det med at læse videre.
img_9921Lægebesøget som gik positivt: Igår havde jeg en tid hos lægen kl 15:00, hvor jeg skulle snakke med den sødeste læge som havde sat utrolig meget tid af til mig, og det er fantastisk at de faktisk kan det. Dog blev jeg nødtil at blive hjemme med en fandens masse mavesmerte, hovedpine som havde stået på i en længere periode, så i skolen kom jeg desværre ikke, og det irritere mig faktisk. Men jeg kom til lægen, var skisme nervøs og var måske inderst inde et nervevrag hvis man spørger mig, for kunne ikke tåle sjov, eller spas i hvert fald ikke i går. Jeg kommer ind til den sødeste læge som starter samtalen, da jeg ikke rigtig selv ved hvad dælen jeg skal sige, for hvad skal man sige i sådan en situation? ingenting. Hun startede med at sige at der stod jeg ikke havde haft det særlig godt i et stykke tid, og derefter kørte snakken bare og blev virkelig påvirket indimellem. Vi snakkede bl.a omkring min barndom, fordi meget af det jeg har oplevet i min barndom sidder fast i mig, kan nævne en lille smule af det kort. Har haft hjemmerøveri i en alder af 14 år, har været vidne til min mor blev slået, er blevet sat meget tid side(i en periode), en far der drikker meget, blevet spyttet i hovedet, været i destinationen(ved politiet), haft blackout i mens jeg har drukket, lidt mere vold osvosv.. Der er meget bloggen ikke ved. Min læge sagde til mig at det var normalt når man har været igennem så meget i sit liv, at det vil sætte sig i kroppen og man vil især bemærke det i 19 – 22 års alderen hvor det kan gå hen og blive rigtig slemt, og det er så sket hos mig. Hun fortalte mig bl.a omkring en side jeg skulle gå ind på og læse omkring alt muligt med ADHD, sygdom, hjernens 112 og mange andre ting som faktisk går hen og bliver spændende for mig, meget spændende. Hun sagde også at jeg skulle gå til psykolog ved en ude i Aalborg som selvfølgelig ikke har tid lige nu, og der er en helvedes masse venetid, så det er ikke fedt, men blev henvist til et sted med unge i min alder, psykologer og medhjælpere som kunne tage hånd om mig indtil, og få snakket med mig om tingene, måske hjælpe mig med at finde måder at ”overleve” hverdagen på, for den er altså ikke særlig god til tider.
Vi snakkede om mange ting, men alt i alt efter alt jeg har fortalt med min rutiner derhjemme, skolen og alt det andet, så har jeg en depression, måske lidt stress og ADHD i det hele, samt kan der måske lægge noget angst længere inde i mig selv, som også spiller et puds med i spillet. Hun kaldte mig en overlevere, fordi jeg havde været igennem så pisse meget, og det er slet ikke noget et barn eller en teenagere skal have været igennem, men er så glad for vi fik snakken, da jeg nu får den hjælp jeg skal have, tak.

Hverdagen: Lige fortiden bor jeg sammen med min kæreste inde hos mig, vi laver mad sammen, spiser sammen, står op sammen, og går i seng sammen. Vi har alting sammen, og jeg elsker det. Når jeg har mine ture er det tit jeg tænker bagefter at jeg måske vil miste ham, da man sgu ikke kan blive ved med at hører på alt mit negative lort, som jeg hele tiden spytter ud med. Men det er ikke min skyld jeg er sådan, det er min hjerne som hele tiden går igang, og er ops på alt jeg foretager mig, og laver i hverdagen. Den er hele tiden igang, den sover aldrig og det er også derfor jeg lider af meget hovedpine til tider. Jeg synes selv min hverdag er god, men det er den faktisk ikke, der er mange ting der skal gøres bedre og skal faktisk meget mere ud at dyrke motion, men hvordan gør man det, når energien har forladt en ligeså snart man kommer hjem fra skolen?! Skal spise mere varieret og sundere, og have ”lette” ting derhjemme, som jeg bare lige hurtigt kan tage og lave til aftensmad, for det er tit det også bliver sprunget over når jeg er alene. med et tip fra lægen og en befordring, så skal jeg forkæle mig selv, give mig selv lov til ting, som gør mig glad, det kan hjælpe mig meget, og så skal jeg tænke en del på min vejrtrækning, og hvordan jeg sover om natten – det er svært at huske på det hele, men der var så meget.
img_9331gPsykolog, depression, stress og ADHD? Igennem den snak igår lagde min læge mærke til nogle tegn som lignede en depression, men der var også noget for stress. De ting jeg beskrev som at være træt hele dagen og først rigtig komme i humør og blive ‘vågn’ om aften lignede rigtig meget depressions tegn. Så er der det med at jeg har hovedpine konstant det viser også en del, samt mine frustationer jeg udbryder med i sur hed, skuffelsen, irritationen, og når jeg er rigtig ked af det, dog fik jeg at vide af min læge, at på den måde jeg kommer ud med alle tingene på er at være sur, vred, irriteret og det er derfor jeg til tider smider med tingene, og slår min hånd ind i muren, eller foden for den sags skyld, har også formået at sparke min dør af til stuen to gange derhjemme, og det selvfølgelig ikke godt, men det er det som hjælper mig med at komme ud med tingene for selvom jeg er skide god til at snakke om tingene, så er det bare ikke nok for mig, for der er ingen hjælp i det, jeg føler mig magtesløs, irriteret, som en kæmpe idiot der ikke kan finde ud af en skid, og har ingen succes i mit liv, det noget øv. Har så mange tegn på den depression og det stress. Men alt i alt i mens jeg har det kan det hube sig op og blive til ADHD og faktisk også en form for angst som kan gå ind og gøre en masse ting ved mig og omkring mig. Har allerede en del angst fra mit hjemmerøveri som stadig sidder der når jeg enten skal sove alene, eller gå hjem fra et mørkt sted – det er jeg ikke rigtig så glad for, men sådan er det desværre.

Alt i alt er jeg bare glad for der bliver taget hånd omkring mig, og om mig så jeg ikke selv skal ligge og sejle rundt i det sorte hul uden at kunne komme op igen, i perioder har jeg det godt med nogle ting, og det har jeg lige nu, men det går stadigvæk ud over min skole, for der er dage jeg ikke magter at stå op, eller jo.. Jeg står op men kommer ikke ET skridt ud for døren eller min seng, og skal gå mindst 10 skridt over til bussen, fordi den tager jeg i skolen, for at komme afsted fortiden.. Alligevel kan jeg ikke, og det er depressionen der har et spil med i det hele der, og det hader jeg – men ligeså snart jeg står op og prøver er der også dage jeg lige når at låse døren op, og så går jeg tilbage i sengen igen, fordi jeg simpelthen ikke lige magter en 5 timers dag i skolen, 5 timer er ingenting og alligevel kan jeg ikke. Der er forfærdeligt at man helst vil være derhjemme, elskede også at komme ud og svinge træbenet med veninderne og det sker heller ikke særlig tit mere, for min lejlighed er tryghed for mig, derfor kommer jeg ingen vegne, at være social er jeg heller ikke god til mere, og starte samtaler er jeg bestemt ikke en hej til, og plejer godt at kunne starte samtaler, men det hele er bare væk fortiden. Dog er jeg glad for at have en støttende familie, en kæreste der på få områder forstår mig, men det er også svært at være ham i visse tilfælde, samt hans familie, og min egen mor som altid vil smide alt i hænderne for at være der for mig, men der er også min instagram som bimler med positive kram og gode piger som også støtter en, er så glad for det. TAK! I skal også have tak for, at læse med helt til enden, og hvis i har nogle spørgsmål, nogle råd eller noget andet så skriv gerne en kommentar eller privat til mig, så vil jeg prøve at svare. 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MELLISA | ØKOLOGISK HUDPLEJE