A talk on various body decorations

Jeg har vist aldrig sådan rigtigt, snakket om forskellige udsmykninger af kroppen, så det vil jeg gøre i dag. Jeg vil ihvertfald frem med mine meninger, omkring tatoveringer og piercinger. Vi alle har jo forskellige meninger omkring en masse ting. Jeg hører konstant, at man ikke burde få piercinger eller tatoveringer – men det bestemmer man egentligt selv. Bare man er 16 og 18 år. 16 til nogen piercinger og 18 til tatoveringerne. Så har ens forældre eller andre egentligt ikke noget, at skulle have sagt. Men alligevel er ens forældres mening også med til at påvirke en utrolig meget. F.x har min mor sagt til mig ligeud af posen ”Hvis du kommer hjem med en tungepiercing, så er det ikke her du bor mere” – Selvfølgelig mener hun ikke det sidste, men det påvirker da ens valg, bare en smule? de fik ihvertfald mig til at skifte mening, fordi en tunge piercing ødelægger også tænderne grusomt meget. Puha!
Piercinger: I år 2014 kan må få alverdens slags piercinger. Hvis man går ned til en, der laver piercinger, og spørger om de kan lave den, eller DEN.. Så er jeg næsten sikker på de kan klare det. Jeg har selv en navlepiercing og så øreringe, som alle næsten har. Jeg fik først lavet min ørering da jeg var 12 – 13 år, fordi jeg synes det var VILDT skræmmende, at de bare sådan kunne skyde en piercing i øret, og lyden der kom(så skulle jeg da slet ikke). Men jeg har forskellige meninger om piercinger, jeg synes det er skide flot når man har et par piercinger i ansigtet, som virkelig passer til en. Men at man så får lavet flere, og flere som man ligner, ja jeg ved ikke engang hvad. Det er for meget. Jeg synes piercinger er blevet lidt for meget, og at folk går ud og får lavet kæmpe huller i ørene, som de både kan stikke en smøg, eller ligende igennem, det altså bare for ulækkert, i mine øjne. Jeg vil aldrig i mit liv, ødelægge mit ansigt eller øre med sådan noget. Jeg er til de enkle og fine piercinger, længere går jeg ikke. Det er okay man får piercinger, men at ens forældre så ikke stopper en, i en alder af 15 år, hvor man allerede har 5 piercinger i hovedet, det er vel for galt? Det synes jeg. Man behøves hellere ikke overdrive, når man bliver gammel, eller ældre – skal man altså leve med de ar man får, fra piercingerne. Har en lille historie jeg vil dele med jer i dag, nu hvor jeg er igang:

Dengang jeg var 14 år, hvis jeg husker rigtigt, der drømte jeg om at få en navlepiercing, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få lokket min mor til, at få lavet sådan en lille sag, for hun har aldrig været til piercinger, så jeg måtte jo finde på andre metoder og det gjorde jeg bestemt også, og nok en dum en af slagsene. Jeg var en aften sammen med en barndomsveninde, vi hyggede og pludselig fik jeg en virkelig smart ide, jeg skulle da lave min egen navlepiercing?! Det kunne man jo godt ihvertfald i mine øjne. Uden at kigge på nettet, hvordan man gjorde og sådan. Fandt jeg en lille nål frem, og sagde til min veninde ”Nu skal jeg have navlepiercing” og *fnis fins*. Jeg talte til 3 flere gange, og pludselig prikker jeg nålen i huden på mig selv, og jeg bliver ved med at pres til, men den gik altså ikke igennem, det blødte bare lidt, men det var vel ingenting, nej nej Kathrine?! Da jeg ikke kunne få den igennem efter 10 min, sagde jeg til min veninde ”Hvis jeg ligger mig her, og presser mod væggen, kan du så ikke lige..” og så tog hun over, imens jeg bed smerten i mig, og efter 2 minutter der var nålen pludselig presset igennem min hud. Og bagefter var jeg total happy, men kunne jeg få en piercing igennem, NEJ! Ulykkelig var jeg da.. Nå men, jeg måtte så spørge min mor, om jeg ikke godt måtte få sådan en lækker sag, og jeg blev sendt videre til min far, som jeg måtte ringe at spørge. Og som den dejlige far jeg har, fik jeg lov. Det var min fødselsdags gave, og den blev lavet. Jeg var så glad, og virkelig lykkelig da jeg havde fået den. Det er det bedste. Jeg var/er stadig meget meget glad for min piercing i navlen. Men det er nok ikke lige noget, man selv skal begive sig ud i, kun hvis man har redskaberne til det.
Tatoveringer: Jeg har lige siden, jeg kan huske ønsket mig en lille sød tatovering, og det fik jeg da også, men har faktisk fortrudt den, fordi så dum som jeg var, gik jeg til en uprofessionel, og så skulle jeg da have en?! Øv.. Men jeg har faktisk altid synes, at det var skide flot at man kan gøre sådan ved sin krop, man kan få lavet alverdens ting, og man bestemmer HELT selv hvor, hvordan og hvad det skal være.. det jo pisse fedt?! Jeg synes bare godt det kan blive en smule for meget, dem der får tatoveret hele kroppen til, og hovedet med – det er slet ikke min kopte, synes det retteresagt er at ødelægge ens krop fuldstændig. Hvordan vil man dog se ud som gammel, og rynket hud – tatoveringerne vil ihvertfald ikke være pæne, tror jeg bestemt ikke. Jeg har de mening, at man kun skal få lave tatoveringer hvis de er betydningsfulde, eller hvis det er noget man VIRKELIG har gået og tænkt over længe, som man ikke fortryder det bagefter, ligesom mig!?! Jeg har i en længere periode kigget på tatoveringer, og sidder næsten dag ind og dag ud, for at kigge efter den perfekte tatovering til mig selv denne gang, men først skal jeg have dækket den på håndledet, men en eller anden stor blomst, eller hvad kan det mon være?! Det ved jeg virkelig ikke. SÅ der skal tænkes, spares op og afsted til en GOD tatovør, som ved hvad han laver på mig, og min krop. SÅ mit bud til jer derude, er at i tænker jeg godt og grundigt om, inden i springer ud i det. For det er lidt svært at fortryde, jo hvis man vil ud i et smerte helvede med laser og andre sager, så go. Men tror jeg bestemt ikke nogen er villige til. He he! Hvad synes i om udsmykning af kroppen? Har i nogen piercinger eller tatoveringer?