Har du talent?

De akavede øjeblikke #1

IMG_3933pæJeg vil dele mine værste øjeblikke med jer nu, og vi starter ud med 5. dumme øjeblikke fra det sidste stykke tid. Det er øjeblikke hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv, om jeg skal grine eller bare sætte mig ned og græde, haha.
1. En Onsdag aften beslutter jeg mig for at tage hjem til en kammerat som holder en lille fest, med et par af hans venner. Havde aldrig været derhjemme før, eller festet med dem, så det hele var nyt. Jeg kommer der hjem får en drink eller 3, hvor efter de får den sindsyge ide, om at vi skal til Farsø? Wtf.. Hvor fanden ligger Farsø egentligt?  Vi kører til Farsø og kommer dertil en time eller noget efter, og bagefter beslutter vi os for at tage hjem 1 lille time efter, total dumt, BUT.. efter jeg er kommet hjem, og ikke har sovet i like 25 timer måske, så finder jeg ud af det værste der kunne ske. Jeg har selvføgelig glemt mine nøgler på Farsø. Mine nøgler til alt; Lejligheden, cyklen, postkassen og alt det andet. SÅ jeg måtte ringe til HELE min telefon bog, for at finde en der gad kører mig derned og hjem igen, og heldigvis var der en flink fyr, som hjalp mig, ellers havde jeg simpelthen låst mig selv ude til jeg fik dem igen.
2. Jeg skulle op til Spar, for at handle ind en eftermiddag, da mit købeskab var utrolig tomt, og jeg var sulten. Jeg handler ind, betaler og skal til at kører hjem ad (det skal lige siges min cykel kæde er slidt), pludselig springer kæden af, og jeg er ved at kører ind i et træ, og de få folk som gik på stien, vendte sig om for at kigge efter hvad der skete. Jeg fik bremset cyklen, og vendt den op, får kæden på igen, med lidt held, og ingen hjælp, hahha. Kommer så hjem, og min mor kommer på besøg. Vi skulle op til byen og kigge. Men selvfølgelig kan jeg ikke finde mit Dankort, og det er TYPISK mig. Så vi leder nærmest hele lejligheden igennem. Til sidst kommer jeg i tanke om at det ligger ved den melon jeg havde købt, så åbner køleskabet, og finder mit dankort i en lille pose. Hvordan kan man være så dum at lægge sit dankort i køleskabet. Men det er i hvert fald et godt gemmested, hvis ingen skal finde det. haha!
3. Jeg var på vej til studentergilde hos min kusine, en morgen. Jeg sidder i bussen og er ordenligt hæs, og kan faktisk ikke rigtig snakke ordenligt. Ind i bussen kommer en jeg har haft skrevet med over tinder, eller Hot or not. Hvor jeg så nærmest går i panik, for vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Han kigger længe på mig, og jeg smiler lidt, hvor efter jeg skynder mig kigge ud ad vinduet og tænke ”IKKE TAL TIL MIG” ”GÅ BARE VIDERE” – Han stopper op og spørger om han måtte sidde ved siden af mig, jeg nikker. Jeg følte en utrolig akavet stemning, fordi jeg ikke gad snakke med min utrolige hæse stemme, som man næsten ikke kunne forstå. Det var SÅ pinligt, og akavet, virkelig.
4. Jeg står og kigger ind i mit tøjskab, og står faktisk i bar røv og en lille top på. Min røv stritter ud over det hele, og pludselig bliver der banket på døren, og jeg får det største chok, og åbner stille. Han ville bare spørger om et eller andet, og der stod jeg så helt forlegen og rød i hovedet, fordi jeg ikke vidste om han så noget. Det sker ikke igen, eller det kan jeg ikke sige om det gør, for har ingen gardiner eller noget oppe i mine vinduer, så der er fri bane til at kigge lidt ekstra..
5. Står og skal til at squatte i fitnessDk, hvor en fyr kommer hen og spørger ”Hvor mange sæt har du tilbage? Skal du squatte eller?”. Jeg svare at jeg mangler 3 sæt, og at jeg skal squatte. Han insistere på at vi skal gøre det samme, og at han gerne vil vise mig et par tricks, fordi han synes jeg gjorde det vildt godt, og at jeg bare skulle sætte flere kilo på os. Altså det vildt fedt med komplimenter når man står og træner, men det var lidt akavet, at træne med en fremmed, som nærmest roste en helt op til skyerne, og spurgte ind til min alder, højde og jeg ved ikke hvad. Men det nok fordi jeg kun er 146, at folk bliver nysgerrige. Har i nogle akavet øjeblikke, som i vil dele med mig? 

1

  • Hahahahah, den hvor du sidder i bussen kan jeg godt nikke genkendelse til, det har jeg også prøvet engang, dog uden ondt i halsen, men det var stadig meget pinligt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du talent?