Det skal gøre ondt, før det gør godt

Jeg er en af de uheldige som døjer med hovedpine i sin hverdag, faktisk er det hver dag jeg lider af en form for hovedpine, men hvilken hovedpine viste jeg ikke før min læge fortalte mig hvad det var. Jeg har altid døjet med hovedpine lige siden jeg gik i folkeskole og smed mine briller, fordi jeg blev mobbet og kaldt grimme ting, når jeg bar’ dem – så trænede mig selv op, til at kunne se uden briller, og det er altså unormalt, for min styrke er virkelig høj, kan nærmest ikke se noget uden briller/kontaktlinser. Men har altså haft den der samtale med en læge, en meget flink og forstående, men gammel læge – han mærkede på min ryg, førte min nakke til hver side og min bevægelighed var i top form, men hvad delen var der så i vejen?! Jeg fattede virkelig ikke en dyt af hvad der så kunne være galt, eller jo havde det på fornemmelsen. Han fortalte faktisk ikke hvad der var galt med mig, eller min hovedpine – kun at han godt viste hvorfor jeg var så træt, manglede simpelthen jern og min blodprocent var ALT for lav, fik nemlig taget sådan en test i fingeren, og nu er jeg altså også på jern kur.

Min læge gav mig en henvendelse til en fysioterapeut, men skulle selv kontakte en, og hvem er så god her i Hjørring, det var jo det store spørgsmål?! Så spurgte rundt omkring, og fandt så det helt rette sted til mig, som også er billigt på grund af min henvendelse og fordi jeg er medlem af Danmark, så det passer godt når jeg skal gå der hver uge, i et stykke tid. Jeg har været der 3 gange nu, og for hver gang bliver min nakke, spændingerne og hovedpinen bedre, HØRTE I DET?! bedre. Forhelvede (undskyld sproget) det er altså fantastisk, at man kan stå op, og være glad bare i en dag om ugen, det jo i bedring – i dag har været en af de dage, hvor hovedpinen først kom senere på aften, faktisk inden min halve time hos fyssen, så klarede mig igennem skoledagen, glad og i godt humør. Nå, hende der massere mine knuder og alt de der spændinger ud på mig, er super sød, og forstående – for det gør altså ondt, pisse ondt, ulideligt ondt. Når hun massere mig oppe ved kraniet, er det næsten ikke til at holde ud, det gør både ondt og smerten er ulidelig, så tankerne skal sendes andre steder hen, men det er umuligt i dette tilfælde.

Men efter disse 3 gange er det blevet meget bedre, og har ikke haft ligeså meget hovedpine, dog har jeg haft dage hvor det har været rigtig slemt, at jeg ikke kunne stå op og gå i skole – håber virkelig de næste par gange kan hjælpe mig mere end de her gange har gjort, for vil altså gerne være ”rask” eller hvad man skal kalde det. Men det virker, og jeg tror på at min hovedpine snart er væk, altså lidt er bedre end ingenting. Har i tips? Nogen der døjer med det samme?