HELD I KÆRLIGHED OG ET MØDE MED CLEAN

HVORDAN OG HVOR HOLDER JEG JUL I ÅR?!

img_0400 Julen har altid haft en kæmpe betydning for mig, og for min familie, det er den tid på året vi samles og hygger med julefrokoster og komsammen med noget jule hygge og fødselsdage. Efter vi er blevet ældre, er konceptet gledet lidt i hampen og i min mors familie bliver der ikke holdt julefrokoster mere, ærgerligt men sandt. Har altid været en lille glad julegris som talte ned til december måned, længe før og når december så endelig var her, skulle der åbnes chokolade julekalendere, lavet julekager, ses masser af julekalendere og ikke mindst skal kalenderlyset tændes HVER dag, og jeg har også altid haft et på mit værelse, ligeså længe jeg kan huske, elsker varmen ved julen, og hyggen ved den. Bliver aldrig nogensinde træt af jul, dog bliver den kun dyre for os alle sammen, men det er andet snak.

Jeg plejede som lille at holde jul hos min søsters mor Brita og så ved min egen mor – skiftevis. Altså det er kringlet og indviklet. Min far var selvfølgelig med da jeg holdte det ved min søsters mor, men de var altså ikke kærester mere, eller hvad man skal sige. Men det er noget folk aldrig har forstået, i vores familie har alle altid kunne snakke sammen også derfor jeg holdte jul sammen med dem, tit. Men godt nok var jeg mest hos min mor, og det elskede jeg. Hun har altid gjort min december måned perfekt og sørget for jeg ikke manglede noget, også selvom pengene tit har været små, og hendes konto også er gået i minus et par gange. Men hvad gør man ikke for børn, de skal have en fantastisk jul, julen skal ikke ses tilbage på, som noget negativt. Efter jeg er blevet ældre, og min søster har fået børn, så er hun begyndt at holde jul og der har jeg også været et par gange, og elsker virkelig bare at jeg må være med, sammen med dem. De er altså kun halv søskende jo, men de betragtes som mine hel søskende, hvis man kan sige det sådan. MEN nu er det altså anderledes… 
img_0116
I år skal min mor holde jul sammen med hele familien, det ærgre mig lidt at jeg ikke kan komme med, men alligevel må jeg bare indse at jeg selv er ved at stifte traditioner, for er altså ikke alene mere, har mig en kæreste – godt nok har vi kun været kærester i omkring 7 måneder, men vil alligevel støtte ham, og for første gang i mit liv, har jeg valgt MIN familie fra, og smutter med ham hjem til hans familie i Fredericia, for at holde jul sammen med ham, og dem. Det er både med knuder i maven, men også skønt at jeg er ved at stifte mine egne traditioner, og så med ham jeg elsker aller højst, julen bliver helt fantastisk og juleaften skal nok blive husket som en af de bedste, med min kæreste og hans familie ved min side. Det er et stort spring, men heldigvis har jeg før undværet min mor på sådan en stor dag om året, hun bliver savnet, men heldigvis findes telefonerne, så hun er KUN et opkald væk. Jeg er spændt, og glæder mig som et lille barn, det skal nok blive hyggeligt, og hans familie er fandme altid så søde ved mig, det er dejligt at blive accepteret. Hvor skal du holde jul i år? 

1

  • Hvor lyder det alligevel hyggeligt! Jeg kan godt huske det selv, fra dengang jeg skulle med kæresten hjem til hans familie til Jul. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HELD I KÆRLIGHED OG ET MØDE MED CLEAN