My story
Jeg ved ikke om i alle sammen har hørt om min historie, om det der er sket med mig for nogle år siden. I har nok læst lidt om det i et tidligere indlæg. Men tror jeg vil fortælle den. For kan faktisk ikke huske om den er fortalt, eller hvad den er. Så nu kommer den.
For nogle år tilbage i en weekend, var mig, min mor, og to andre på hjallerup marked. Men mig og Mathias måtte så ikke blive der om lørdagen, så vi skulle hjem, jeg skulle have sovet med en veninde den nat, men desværre kunne hun ikke, så jeg ville selv prøve at være alene hjemme, for det vidste jeg at det ku’ jeg egentligt godt. Det blev aften og jeg havde været på Mcd og hyggede mig, og jeg ved ikke hvad. Da jeg kom hjem, tændte jeg alle lysene, låste døren. Jeg havde sat noget musik på, jeg vidste der ikke ville stoppe før jeg vågnede om morgen, og min Computer stod åben. Og fjernsynet var tændt, men havde så slukket af sig selv, da der er selv timer på. Jeg ved ikke hvornår jeg lå mig til at sove men så sent var den ikke, jeg lå ikke under min dyne, jeg lå med hovedet på min dyne, og med fødderne oppe på min readitoer.
Jeg vågnede så ved jeg hørte at en rørte ved min chips pose, det var jeg helt sikker på, da jeg vente hovedet over mod mit tv, så jeg en mand, som rakte hænderne ind mod min computer, og skulle til at hive mit strøm stik ud, og løbe med den. Men jeg satte mig op med et, og begyndte at skrige og kaldte på min mor, selvom hun ikke var hjemme, jeg tog hænderne op foran mit ansigt, for ville ikke se mere. Inden han løb ud af min dør, gjorde han et tegn til mig, som om jeg ikke skulle græde eller skrige. to minutter efter han var løbet, gik jeg ud til vores ydre dør, og tog fast i den.. den var låst. Jeg troede jeg drømte, men låste så døren op, og gik ud for at kigge efter ham. Kunne intet se, så gik ind for at ringe til Preben, jeg fik så fat i politiet, da han åbenbart havde tabt sin telefon, men var i chok, så jeg græd jo bare videre og fortalte dem desværre ingenting. de lå’ på. Lidt efter ringede jeg til min mor, og sagde at der havde været en mand inde i vores hus, men at jeg ikke vidste om det var en drøm eller om det var rigtigt, og jeg fortalte alt det der var sket og sådan. Prebens mor kom så og hentet mig, og jeg kom med derhjem, men jeg fik ikke sovet mange timer, for hvergang jeg lukkede mine øjne, kunne jeg se ham for mig, det var ret skræmmende.
Næste dag, tog vi så op på hjallerup marked, og jeg gik lidt rundt og sådan, men så tog vi hjem, og da vi kom hjem kunne vi se at han havde været ved at prøve at komme ind ved ALLE vores døre og vinduer, så vi gik ind og ringede til politiet. Vi gik så ind i sove værelset og kiggede, og der kunne man se han var kommet ind den vej fra. Han havde åbnet vinduet og fået armen ind, og så over til døren der var der.
Politiet tog bare nogle dna eller hvad man kalder det, og vi fortalte hvad der var blevet taget. og sådan. Men jeg kunne ikke stå op og tage i skole, i en hel uge, jeg var i chok, havde det dårligt, kunne ikke sove om natten. Mit liv var ødelagt der? det troede jeg ihvertfald. jeg tror jeg sov inde i stuen i jeg ved ikke hvor mange uger, men kunne overhovedet ikke sove, og når jeg endelig var faldt i søvn vågnede jeg med et sæt, for at kigge rundt. Men jeg fik så en kontakt person jeg snakkede med, og så kom jeg i noget hypnose. Det blev lidt bedre og jeg lavede nogle mål jeg skulle klare til næste gang hun kom. Jeg havde et mål med jeg skulle ind og sove på mit eget værelse igen. Men det var ikke uden hjælp, jeg fik desværre sove piller hverdag, nogle dage prøvede vi uden, men kunne ikke falde i søvn. Jeg fik det så bedre og bedre, men faldt meget tilbage i skolen, lavede ikke mine ting og havde det egentligt rigtigt dårligt. Men så flyttet mig og min mor i en lille lejlighed, og det blev faktisk meget bedre. Jeg kom så på efterskole i niende klasse det vil sige sidste år, og det hjalp mig også meget, synes jeg selv. Men gik der desværre kun i et halvt år.
Nu er mine tanker så at jeg skal prøve og hypnoses igen, for at se om jeg måske kunne være alene hjemme om natten igen, og for ikke at være så bange. Mit største ønske er ihvertfald at komme længere end det jeg er nu. Men det er svært for mig, og der skal virkelig kæmpes.
Hvad synes i om min oplevelse? har i nogle dårlige minder?
Sådan! Fedt at du deler din historie! 😉
http://jannijanainakristensen.blogspot.dk/