Mit første år i lejlighed

Troede aldrig nogensinde at jeg som 19 årige skulle flytte fra mors redde, troede jeg skulle bo hjemme til jeg var midt 20’erne. Men heldigvis fik jeg modet til mig, og søgte lejligheder. Kom så i kø på Bolig Hjørring, men der var langtids venten, fordi man står i kø imens folk stadig bor i lejlighederne. 1 helt år efter fik jeg tilbudt en lejlighed i Hjørring lidt ude fra byen, og tænkte faktisk ikke videre over det, trykkede JA med det samme, fik den set og var total solgt lige med det samme. Det er faktisk ret hyggeligt at er så lille, det er trådsalt kun 30 Kvm. Jeg kunne overhovedet ikke vente med at flytte ind, så ugerne var lange og tiden kunne ikke gå hurtigt nok for mig. Ville bare væk fra skolehjemmet, det var ikke lige mig mere at bo der, selvom man fik alt serveret og gjort for en nærmest, hihi.Men den første maj sidste år lykkes det mig endelig at flytte ind, det var hårdt og det tog rigtig meget på min energi de første par dage og uger. Men har ikke taget det bedre valg end at flytte for mig selv, og så tæt på min familie, byen og skolen. Men at flytte for sig selv er ikke en dans på røde roser og det tager tid inden man er sat ind i alting der skal gøres. Kan huske da mine regninger kom ind af døren, jeg var grædefærdig.. Hvorfor? Fordi jeg skulle af med så mange penge, og have nærmest ingen til mig selv, som jeg var vantil, det lyder måske kavt og sjovt. Men for mig var det ikke den bedste følelse at smide penge efter husleje, varme, og EL. Det tog mig måneder at forstå jeg skulle afgive penge hver måned og at jeg ikke bare skulle fyre mine penge af på ubrugeligt lort. Der har været dage hvor jeg har ringet grædende til min mor, og hulket i telefonen fordi jeg ikke kunne forstå regninger, hvor mine penge blev af og hvorfor det skulle være så hårdt at bo for sig selv. Men forhelvede da Kathrine, kom ind i kampen. Du kan ikke gå og tro, at huslejen skulle være gratis for dig, at El kun kostede 300.. Det er dyrt at bo for sig selv!

Jeg har lært mange ting på 1 år, det år som er gået har jeg vokset med opgaven, gjort mig overvejelser omkring nye køb og der blev altid tænkt hundrede år inden jeg gav mig selv lov til at købe det jeg ønskede mig. Det er så dumt, for flere gange er jeg kommet til en tom hylde, eller udsolgte sager som jeg bare måtte EJE, fordi jeg skulle tænke så langtid over det. Jeg har dog ikke lært at rydde ordenligt op efter mig selv, min lejlighed kan sagtens ligne et helvede i flere uger uden jeg kan tage mig sammen, men når jeg så først går i gang, er det os den store tur. Det er måske noget jeg skal gå mere i dybden med, for en lejlighed skal da se pæn og ordenlig ud, ikke?! Har også lært at det ikke er mad som skal spares ved, for det SKAL man altså have!! Men tror først man indser hvor hårdt det egentligt er at flytte hjemmefra når man først oplever det. Jeg synes det er vildt at jeg overlevede ET år uden mor, haha. Nogen der kan nikke genkendelse til det?