Kærlighed, ærlighed og loyalitet

Kærlighed kan være en besværgelig følelse at have med at gøre, sidder selv i samme situation lige fortiden, og har rigtig svært ved at finde ud af mine egne følelser. Så vil man gerne, så vil man ikke, så kommer der noget i vejen, så synes man den anden person er for meget, og jeg kan blive ved. De fleste af os kan nok blive enige om, at utroskab er illoyalt. Når vi åbner os følelsesmæssigt og seksuelt overfor et andet menneske, så giver vi noget væk, som der normalt hører til i parforholdet, i hvert fald de fleste af parforholdene. Den intimitet og nærhed vi deler i den tætte kærligheds relation skal holdes indenfor parforholdets mure ellers mister vi tilliden. Jeg har altid haft rigtig svært ved at finde tilliden til folk, også mine veninder, men især flirts/kærester, fordi jeg har fået meget svigt, og så er jeg bare i det hele taget ikke særlig god til at binde mig.
Men det værste jeg ved, ved mig selv er at jeg er så fandens jaloux, at det engang imellem går ind og ødelægger mig bånd til de personer jeg holder allermest af. Jalousi er en følelse, som kan være dræbende for kærligheden. Den skaber modvilje og usikkerhed i det menneske, som den går ud over. Den, der er jaloux, udøver kontrol og vogter på den andens skridt(kan nikke genskab til dette). Derved forstærkes afhængigheds følelsen og de usynlige lænker rasler. Det er frygt for at miste den fyr/pige, som derved ødelægger selv samme kærlighed. Det er så modbydeligt at være så jaloux, for ligeså snart man ikke er sammen med personen kan man tænke hundredevis af tanker, og det gør kun ALT værre. Man bliver os ved med at skrive, fordi man altså vil vide hvad personen render og laver, for sådan er det at være syg af jalousi.

Kærlighed, seksualitet og jalousi hører sammen, mener  rigtig mange mennesker. Derfor er jalousi uundgåelig, hvis man virkelig elsker et andet menneske. Den betragtes af mange som en dyd, et udtryk for, at den, der er jaloux, virkelig elsker lidenskabeligt. Man kan således ikke gøre for, hvis man er jaloux, det hører med til ens natur. Ens natur er så underlig, forstår virkelig ikke den person, der har skabt jalousi, der er så ulideligt og u forståeligt for mig. Især fordi jeg selv lider af det. Det er en behagelig sovepude, for så kan man opføre sig så ondt og rædselsfuldt, man har lyst til, fordi ens omgivelser sandelig må tilgive, at man er i sine følelsers vold. Dette udsagn kan være sandt, hvis det er rigtigt, at det at elske et andet menneske betyder at eje og besidde.
Jeg har noget med en fyr lige nu, som jeg er uendelig glad for, og har faktisk holdt kontakten med ham i snart et år, og det har virkelig betydet meget for mig, at han har ventet på mig, men lige fortiden er vi inde i en fase hvor vi skændes rimelig tit, det er ikke til at holde ud, men vi ender altid ud med at blive gode igen, men det kan tage flere dage, og tid. Men hvis man virkelig holder af en person grænseløst, så vil man gøre alt i sin magt for at få det til at fungere. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg i mit liv har holdt af en fyr så meget som jeg holder af ham, det er utroligt hvilke følelser der kan komme op i en, når man elsker en person, eller hvis man bare er glad for en. Jeg er klar til at smide alt for ham, for os og for at vi kan få det til at fungere. Men det ikke altid det skal gå efter ens egne fornemmelser, kærlighed er en ondskabsfuld cirkel, hvis man først har lavet fejl, er de ikke alt for nemme at glemme, man husker tydeligt på dem, og når man så gør det, dummere man sig alligevel selv, fordi man ikke synes det den anden person har gjort er okay. Jeg har lært af mine fejl, og det vil jeg gøre hele livet. Men håber for alt i verden, at det bliver godt imellem ham og mig igen, ellers vil jeg ikke kunne tilgive mig selv, man må fandme sige jeg er faldt i med begge ben, og det kan være rigtig farligt, hvis følelserne ikke er helt gengældt.