JEG FØLER MIG UDUELIG

Min uge har ikke været helt så god, og synes den er gået ufattelig langsom, og været kedelig. Måske er det fordi jeg har haft tandpine, og har hovedpine på 12 dag nu, det kan måske have nået at sige om ens humør, og hvordan man går og har det, hver evig eneste dag. I sidste uge om torsdagen fik vi et eksamens ark i Matematik, og det burde jeg kunne. Det er Matematik på FED niveau, og det skal jeg op i til December. December er altid de svære opgaver i både matematik, dansk og engelsk – hvorfor de har valgt at lave December som et helvede i stedet for om sommeren, ved jeg sgu ikke.

Nå, til overskriften på indlægget her, så føler/har jeg følt mig total uduelig, og det gør jeg sådan cirka mange gange på en måned, om året og i hele mit liv. Det følger med mig, og præger min hver dag som en sindsyg, for føler ikke til tider at jeg kan finde ud af noget som helst. Faktisk er matematik og engelsk højst på min liste over ting jeg slet ikke kan hitte ud af. I fredags fik vi det ark med hjem og hold kæft hvor jeg kæmpede en kamp bare med at lave to af opgaverne, opgaverne i sættet er pisse svære og det gjorde mig både træt, ked af det, sur og irriteret faktisk mest frustreret over at jeg som snart 22 årige sidder og kæmper med mit matematik i en 10. klasse, burde jeg ikke kunne finde ud af det? Det gør jeg nok ikke, men hvor kunne det være skønt, hvis det lige pludselig bare sad i hjernen på mig, og at jeg ville huske alt, især til en eksamen. Nå, jeg kæmpede jo, og græd en helvedes masse tåre, og det endte med jeg ikke gad at spise, og lave mere på opgaven, fordi jeg kunne mærke det stressede min krop fuldstændig på det højest. Jeg måtte ligge opgaven væk, og hver gang jeg har har kigget på den, er mit humør styrt dykkede, og ramt bunden med et kæmpe brag som det har kunne mærkes helt i Pandrup hvor min mor bor. Så har simpelthen ikke fået den lavet, og krydser mine fingre på det strammeste at jeg bare kan finde ud af nogle af opgaverne til eksamen, ellers ender jeg med 00 igen, og det vil jeg ikke, det er jo nærmest dødsstraf, eller hva? Nej.. 00, viser bare at matematik ikke er min stærkeste side, og det er okay.

Det er okay, at man ikke kan finde ud af ting, men det synes min egen krop ikke lige i sekundet, og den ter sig som en lille tøs der ikke må få sin vilje, og det forstår jeg godt, men kan ikke gøre det bedre, og prøver alt hvad jeg kan, det er åbenbart ikke nok, for mine karakter går ikke op ad, men det ville være dejligt hvis jeg en dag bare kunne finde ud af lidt, bare lidt. Det er da bedre end ingenting, ikke? Men ja, jeg følte mig pisse uduelig, og græd hele min fredag væk og bagefter lagde jeg med en kæmpe migræne, som ikke gik væk ved at tage en smertestillende, øv. Men nu er det okay, og jeg har indset at de opgaver i dette hæfte ikke er nogen jeg KAN finde ud af, men det er SÅ meget andet jeg godt kan. Jeg kan godt! Jeg skal huske at rose mig selv, for der er så mange andre ting jeg er bedre til, pisse god til, og bare kan. Har du nogensinde følt dig uduelig? Har du gode tips, når man rammer bunden?